Sofie Linde: “Så er der ‘fræk-pige’-alarm”

Skrevet af Julie Møller

22/09/2020
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Debatten om sexisme fik Sofie Linde i den grad sat ild til, da hun som vært for Zulu Comedy Galla fortalte om en julefrokost-episode på DR.

Dagens topnyheder

“Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere! Så ødelægger jeg dig.”

Sådan truede en ‘stor TV-kanon’ den dengang 18-årige Sofie Linde til en julefrokost hos DR. Det fortalte hun fra scenen til Zulu Comedy Galla, hvor hun var årets vært.

Derudover afslørede den populære tv-vært, at hun er gravid. Sofie Linde løftede op i kjolen og viste sin mave.

“Er hun gravid? Ja, gu er hun da gravid. Jeg ER gravid. Det er rigtigt,” konstaterede hun.

Hendes optræden har været omdrejningspunktet for samfundsdebatten i den seneste tid. Blandt andet fik det kendisfrisøren Dennis Knudsen til tasterne, og han var ærlig talt træt af mere snak og han orkede ikke endnu en til “#metoo-runde”. I opslaget, som han siden hen har slettet igen, skrev han:

“Kære Sofie, hvorfor skulle hele Danmark og mange liderlige mænd og homoer se dine trusser,? Var du også så fræk en pige som 18 år?” - med henvisning til Sofie Lindes optræden, hvor hun trak op i sin kjole.

“Så er der ‘fræk-pige’-alarm”

Sofie LInde valgte ikke at kommentere på Dennis Knudsen-opslaget, men på sin egen platform har hun nu postet et billede, hvor det står klart, at kommentaren fra Dennis Knudsen ikke er gået hendes næse forbi. 

På billedet står tv-værten i et prøverum, hvor hun er trukket i en hvid skjorte. Det er dog ikke muligt at lukke de nederste knapper på grund af den gravide mave, derfor kan de mange følgere se hendes bare mave.

“Så er der ‘fræk-pige’-alarm,” skriver hun i teksten til billedet med en klar reference til Dennis Knudsens opslag, som fik sat gang i en regulær shitstorm mod ham, og som han siden hen slettede igen. 

De mange følgere er vilde med Sofie Lindes prøverumbillede, og selv landets tidligere statsminister er fan:

“Uh den er fræk den den,” skriver Helle Thorning Schmidt efterfulgt af grine-emojis og kysse-emojis.