Solbakken om Carsten V-fyring: Livet er brutalt

Skrevet af admin

02/05/2014

Dagens topnyheder

FC København-træner Ståle Solbakken har ikke været meget for at kommentere ugens fyring af sportsdirektør Carsten V. Jensen, men i det seneste nummer af Tipsbladet siger nordmanden:

- Jeg tror ikke, der er nogen i FCK, inklusiv beslutningstageren, der har det godt med det.

- Når du har været en stor del af en organisation i mange år, når du har været gennem mange følelsesladede øjeblikke med en person, og her taler jeg ikke bare for mig selv, men sikkert for mange, så vil det være helt normalt, at tankerne...

- Men jeg oplevede jo i Köln, at i den her verden er livet brutalt, og det må vi, der er i branchen, forholde os til.

- Sådan er det. Men det ville være stærkt unormalt, hvis man ikke sendte CV en tanke, siger Solbakken til Tipsbladet.

Carsten V. Jensen var sportsdirektør i FCK siden 2006 og repræsenterede klubben siden 1993. Solbakken har indtil videre overtaget rollen som sportsdirektør ved siden af sit job som cheftræner.

/ritzau/