Sort røg over Aalborg efter brand hos Siemens

Ann Katrine Warren

12 år siden

|

03/03/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tyk, sort røg bredte sig søndag eftermiddag over Aalborg, da der var brand hos Siemens Wind Power på Mølholsvej. Branden, som blev opdaget klokken 14.48, var opstået i fem store støbeforme på fabrikkens område.

- Det gav en kraftig røgudvikling, som også var giftigt, men røgen steg lige op, og branden var hurtigt slukket, så det gav ikke store problemer, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, til Dagens.dk.

De store støbeforme til vindmøllerne står på en indhegnet område og er meget værdifulde for fabrikken.

- Der findes huller i hegnet, så man kan komme derind, og vi mener, branden kan være påsat. Det skal teknikerne nu undersøge nærmere, forklarer vagtchefen.

Ingen personer kom noget til ved branden. 

 

Ads by MGDK