Soveværelse forsvandt: Mand dræbt da kæmpehul åbnede sig under huset

Skrevet af Ann Katrine Warren

01/03/2013

Dagens topnyheder

En mand er formentlig omkommet i Florida, efter hele hans soveværelse blev opslugt af et kæmpe hul, som åbnede sig under huset. Det skriver CNN.

Manden lå i sin seng i hjemmet i en forstad til byen Tampa, og inden han forsvandt i jorden, nåede han at råbe til sin bror, som dog intet kunne stille op. Fem andre personer nåede at slippe ud af huset.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

Hullet , der ikke kan ses uden for huset, er omkring 30 meter bredt, og redningsmandskab vurderer, at det kan være op til 15 meter dybt. 

Af frygt for at hullet bliver større og huset kollapser, har beredskabet endnu ikke været nede i hullet endnu, men man har haft overvågningsudstyr i brug - desværre har man ikke set eller hørt nogen tegn på liv fra den forsvundne mand.

Kæmpehuller forekommer ofte i Florida, da undergrunden blandt andet består af kalksten, som blevet opløst af grundvandet og får jorden til at falde sammen.