Spaniens håndboldkvinder lider choknederlag ved EM

Ellers så stærke Spanien har tilsyneladende mistet rytmen ved håndbold-EM i Ungarn og Kroatien.

Mandag eftermiddag led spanierne deres andet nederlag i træk, da holdet efter en katastrofal anden halvleg tabte med 20-22 til Rumænien.

Danmark møder Spanien i sidste mellemrundekamp på onsdag, og danskerne kan håbe på, at sydeuropæernes selvtillid har lidt et knæk af det overraskende nederlag.

Hvis de danske spillere så spaniernes indsats mod Rumænien, vil de have hæftet sig ved, at sydeuropæerne var langt fra niveauet fra den fremragende kamp mod Norge i lørdags.

Flere bærende spillere virkede slidte og viste sig helt menneskelige.

Den normalt så farlige storskytte Alexandrina Barbosa Cabral måtte bruge ni forsøg til sine tre scoringer, og Carmen Martin, som før kampen havde scoret på 21 straffekast i træk, brændte to gange fra syvmeterpletten.

Spanien havde ellers en helt problemfri første halvleg som holdet vandt med 14-9, men spanierne gik totalt i stå efter pausen. De scorede ikke i mere end 10 minutter, og så kunne Rumænien overtage styringen.

For Danmark betyder resultatet umiddelbart ikke den store revolution. Danmark skal fortsat vinde over Spanien på onsdag for at være sikker på at holde Ungarn bag sig. Det forudsætter dog, at Jan Pytlicks tropper besejrer ungarerne mandag aften.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip