Spanske medier efter VM-flop: Tid til generationsskifte

Spaniens forsvarende verdensmestre er efter to gruppekampe overraskende ude af VM-slutrunden, og det skuffende resultat fylder forsiderne i flere spanske medier.

Det konservative dagblad El Mundo slår floppet fast i avisens online-udgave med overskriften "VM-fiasko", mens landets mest sælgende sportsavis Marca har overskriften "Dumpet!".

Spanien tabte onsdag 0-2 til Chile efter mål af Eduardo Vargas og Charles Aránguiz, og efter det sviende 1-5 nederlag til Holland i den første gruppekamp kan Spanien ikke længere nå 1/8-finalerne.

- Det er et trist farvel til verdensmestrene, skriver Marca, som efterlyser store ændringer på det spanske landshold.

- I første halvleg udstillede Vargas og Aránguiz manglerne på et hold, der skriger på et generationsskifte. Vicente del Bosques hold har ikke mere at byde på fodboldmæssigt og fysisk, konstaterer avisen.

Også den rivaliserende sportsavis AS har fokus på det spanske VM-exit med overskriften "Farvel til VM".

- Spanien reagerede ikke og bliver det første hold til at blive elimineret, skriver AS.

Ud over Spanien er Australien også færdig ved VM-slutrunden. Socceroos tabte tidligere onsdag 2-3 til Holland i et tæt opgør.

Holland og Chile er begge videre til 1/8-finalerne og skal i den sidste kamp kæmpe om førstepladsen i gruppe B.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip