De praktiserende speciallæger har det seneste år øget antallet af behandlede patienter og samtidig overholdt den ramme for udgifter til speciallægebehandling, som blev aftalt ved sidste overenskomst mellem regionerne og speciallægernes forening.
Ved overenskomsten i 2011 aftalte Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger, FAPS, at stigningen i aktiviteten for sygesikringen i speciallægernes klinikker skulle mindskes. Det skete efter krav fra regionerne og i form af et loft over de samlede udgifter til speciallægebehandling. Aftalen blev, at udgifterne højest må stige med 1,25 pct. i det første år af overenskomsten og derefter 1 pct. om året i de to følgende år. I lang tid så det ud til, at speciallægerne ville komme til at sprænge rammerne i aftalen, men FAPS har netop indsamlet tal for det første års aktivitet under den nye overenskomst. Tallene viser, at lægerne har holdt sig inden for de aftalte rammer ved kun at øge aktiviteten med 1,19 pct.
Stram styring virker
- Vi har behandlet næsten 26.000 flere patienter og holdt os til den aftalte stigning i den samlede omsætning for sektoren. Dermed beviser speciallægerne, at vi kan levere varen og holde den aftale, som er indgået. Det er virkelig flot set i lyset af, at lægerne arbejder individuelt og alligevel kollektivt har skullet ramme et meget snævert, fælles mål. Det er også flot set i lyset af, at denne styringsform aldrig har været prøvet før på vores område, siger næstformand for FAPS, Peter Tingsgaard.
Den stramme styring af aktiviteten indebærer, at de praktiserende speciallæger undgår at skulle betale penge tilbage til regionerne. Aftalen med regionerne indebærer nemlig, at lægerne i de specialer, der havde øget aktiviteten for meget, midlertidigt ville få nedsat deres fremtidige honorarer, indtil meromsætningen var betalt tilbage, hvis det samlede udgiftsloft var blevet sprængt. Men dette er ikke sket.