Speedway: Polakker giver Ole Olsen skylden for kaos

Det danske speedwayikon Ole Olsen bliver hængt ud af de polske arrangører efter lørdagens skandaløse grandprix i Warszawa.

Hele 55.000 tilskuere måtte i stor skuffelse udvandre fra det store stadion i Polens hovedstad uden at se den længe ventede sæsonåbning til ende.

Efter 12 heats ville kørerne ikke mere, da de mente, at banen var i så dårlig stand, at den var for farlig at køre på.

Dermed blev de fremmødte tilskuere og alverdens tv-seere snydt for de sidste otte heats samt semifinaler og finale.

De polske arrangører, PZM, fralægger sig ansvaret for skandalen og slår over for flere medier - blandt andre sportowefakty.pl - fast, at det er Ole Olsens firma Speed Sport, der ikke har gjort arbejdet godt nok.

I flere år har Ole Olsen og Speed Sport haft kontrakt på at klargøre flere af banerne i grandprix-serien.

PZM's præsident Andrzej Witkowski oplyser i et åbent brev - offentliggjort på Sportowefaktys hjemmeside - at de polske arrangører overvejer at tage retslige skridt mod Speed Sport ovenpå skandalen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip