Spøg forsinkede 100.000 breve: Afsenderen havde rent mel i brevet

Skrevet af Jesper Larsen

11/02/2015

Dagens topnyheder

200 ansatte blev berørt og omkring 100.000 breve blev forsinket, da et postkontor i den svenske by Hallsberg forrige tirsdag modtog et brev, der dryssede hvidt pulver ud af. 

- Da brevet dukkede op, blev der en temmelig kaotisk stemning blandt de 120 ansatte, siger Anders Wallin fra Örebro Politi til Sveriges P4.

De ansatte blev sat i omgående karantæne, og de mange postarbejdere, der skulle afløse dem, kunne ikke komme ind på postkontoret. 

Læs også: Sendte brev med hvidt pulver til kirkeminister

Brevet med det hvide pulver var adresseret til en studerende i Uppsala, der forklarede, at han ventede på et brev fra en ven, hvor der skulle være en nøgle i. Men vennen ville lave lidt sjov med ham, og han havde derfor hældt mel ned i kuverten, hvilket altså fik alt til at gå i stå på postkontoret. 

Men fordi afsenderen ikke skræmme eller gøre nogen noget ondt, slipper han for tiltale i forbindelse med spøgen. 

Læs også: Brev med pulver lukkede posthus

- Vi kontaktede vedkommende, der med det samme indrømmede, at han havde hældt mel i brevet. Han blev temmelig bekymret, da han fandt ud af, hvilke konsekvenser det havde medført, men han ville ikke noget ondt, og man kan vel sige, at han havde rent mel i posen, siger Anders Wallin.