Spøgefugl skrev egen dødsannonce - tre ord var nok

Skrevet af Lotte Sørensen

15/04/2014

Dagens topnyheder

6. april gik den pensionerede luftfartshistoriker bort i en alder af 92 år i sin hjemby Tranås i Sverige. Forinden havde han selv lavet en aftale med et bedemandsfirma om blandt andet hans dødsannonce:

- Jeg er død.

Flere informationer følte han ikke var nødvendigt, og hans kortfattede afsked med verden har nu skabt overskrifter i flere udenlandske medier.

Læs også: Video: Her indser de, at de er til deres egen begravelse

Hans søn, Lars-Åke Kernell, forklarer, at dødsannoncen er et eksempel på faderens knastørre humor.

- Han var en speciel mand med vældig meget humor og glimt i øjet. Og kras var han også. Det har hjulpet os med at håndtere tabet af ham i og med, at han ikke var spor bange for døden, siger han til expressen.se.

Lars-Åke Kernell fortæller desuden, at hans far var meget optaget af de klasseskel, der også er i døden, f.eks. at hustruer stadig står nederst på gravstenen. Derfor havde han besluttet, at der ikke skulle gøres et stort nummer ud af hans død.

Læs også: Mand var ikke død: Pludselig sparkede han med benene i ligposen

Lars-Åke Kernell og hans bror skrev dog et længere mindeord om deres far, så folk ikke skulle tro, at det var en ensom mand, der var gået bort.

- Ikke fordi at han ville det. Men man skal kende ham i hans rette miljø for at forstå og ikke se det som et bittert eftermæle, siger sønnen.

Stig Kernell levede et særdeles aktivt liv. Han havde pilotcertifikat og en plads i Guiness Rekordbog på grund af hans enorme samle af bøger om fly.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se Stig Kernells specielle dødsannonce her: