Forside Nyheder Ståle efter pokalsejr: De unge skal spille semifinalen

Ståle efter pokalsejr: De unge skal spille semifinalen

Ståle efter pokalsejr: De unge skal spille semifinalen

Lige nu læser andre

FC København havde fundet plads til blandt andet unge Jakob Busk, Christoffer Remmer og Danny Amankwaa i startopstillingen, da det onsdag aften lykkedes københavnerne at slå Lyngby ud af DBU Pokalen.

Når FCK til foråret spiller semifinaler, kan de unge spillere forvente genvalg, siger holdets træner, Ståle Solbakken.

– Jeg er rigtig glad for at gå videre, og jeg er stolt af, at de unge drenge har fået holdet i semifinalen.

– Jeg tror helt sikkert, de unge også skal spille semifinalen, men det kommer lidt an på kampprogrammet, og om vi går videre i Europa eller har en svær ligakamp bagefter.

Læs også

– Og så spiller jeg selv i finalen, joker Ståle Solbakken.

Nordmanden ville gerne spare profilerne Thomas Delaney, Youssef Toutouh og Pierre Bengtsson, men de to sidstnævnte fik hele anden halvleg.

Det skete i erkendelse af, at spillet i første halvleg ikke fungerede, men det blev ikke meget bedre trods indskiftningerne.

– Det kørte heller ikke efter planen i anden halvleg, men pokalfodbold er nu engang pokalfodbold.

– Lyngby spillede en god kamp. De gik hurtigt i angreb, når vi mistede bolden.

Østrigeren Georg Margreitter blev hentet til hovedstaden efter Ståle Solbakkens ankomst i august.

Selv om nordmanden kendte forsvarsspilleren fra sit ophold i Wolverhampton, er det ikke blev til meget spilletid.

I dag spillede Margreitter kun første halvleg, og han var indblandet i flere mislykkede aktioner. Det var dog ifølge Ståle Solbakken ikke på grund af præstationen, men af taktiske hensyn, at østrigeren blev skiftet ud i pausen.

– Enten Kris Stadsgaard eller Margreitter måtte ud i anden halvleg, da vi gik over til at spille med en firebackkæde.

– Det, vi så i dag, er ikke hans niveau. Han var lidt uheldig i en ny position, og sammenspillet fungerede ikke så godt i venstre side. Det bar præg af, at han ikke havde spillet kampe i lang tid, siger Ståle Solbakken.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK