Staten udleverer personlige data i massevis

Mens politikere på den ene side udtrykker bekymring omkring danskernes datasikkerhed, så udleverer staten selv hvert år millioner af følsomme data til forskere og private virksomheder, skriver Berlingske.

Statens Serum Institut udleverede alene i 2012 og 2013 i alt 643 unikke udtræk fra forskellige databaser. Et enkelt udtræk kan bestå af oplysninger - eksempelvis cpr-numre - fra flere hundredetusinde danskere.

Lægger man det hele sammen, har instituttet videregivet oplysninger om samtlige danskere i løbet af ét år. Det sker uden de involveredes samtykke.

- Hvert år leverer vi udtræk, der tilsammen vedrører stort set hele den danske befolkning. Får man eksempelvis adgang til hele cancerregistret for 10 år, kan det udtræk i sig selv omfatte 300.000 personer, oplyser Marianne Gjerstorff, sektionsleder i Forskerservice ved Statens Serum Institut, til Berlingske.

Folketingets Kulturudvalg og Folketingets Retsudvalg forlangte ellers oven på Se og Hør-sagen, hvor en person udleverede kreditkortoplysninger til bladet, at datasikkerheden skal øges.

Og de mange dataudleveringer vækker bekymringer blandt nogle af landets læger.

- Jeg kan ikke skrive en recept på en klamydiatest eller en abortkonsultation, uden at det kommer til at figurere et sted. Vi kan reelt ikke overholde vores tavshedspligt, siger Trine Jeppesen, praktiserende læge på Amager, til Berlingske.

De personfølsomme oplysninger bliver givet videre til statistisk og videnskabeligt arbejde med hjemmel i en såkaldt forskerparagraf i persondataloven. Det kræver "væsentlig samfundsmæssig betydning", før oplysningerne kan videregives, men der gives meget sjældent afslag.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er ifølge Berlingske overrasket over omfanget af statens dataudlevering.

- Det er også mit indtryk, at der er meget lempelig adgang til data i Danmark. Det understreger behovet for en samlet strategi på området, mener han.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip