Stéphanie Surrugue i chok

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Det er en chokeret Stéphanie Surrugue, der deler billede på Instagram.

I nat tørnede Donald Trump og Joe Biden sammen i den første ud af tre debatter frem mod valget 3. november i USA. Her var de mange seere vidner til en debat, hvor der ikke blev lagt fingre imellem. TV 2 skrev blandt andet, at debatten ‘endte i kaos’, hvor Trump igen og igen afbrød, hvilket til sidst fik Joe Biden til at bede ham om at ‘holde kæft’.

TV-vært og journalist Stéphanie Surrugue har også set debatten, og på Instagram har hun et delt et billede, hvor hun med store øjne ser chokeret og skræmt ud. Til billedet skriver hun:

“Når man har været oppe hele natten for at tilbringe 90 minutter i selskab med Trump og Biden og deres shit show af en præsidentdebat - for derpå at lave lettere WTF-ramt podcast.”

“Selv gamle Wolf Blitzer, der har dækket amerikansk politik i 48 år (!), lignede en mand med migræne live på CNN her til morgen: “Clearly, this was the most chaotic presidential debate I have ever seen.”

Podcasten, hun henviser til, er P1-programmet ‘Stjerner og striber - Vejen mod Det Hvide Hus’, hvor hun sammen med DRs korrespondenter og USA-analytikere, taler om amerikansk politik.

Den blev alt andet end præsidentiel

Det er ikke kun Stéphanie Surrugue, der efter nattens politiske sammenstød er i chok over det, som mange seere var vidne til.

De to modstanders retorik har fået landets statsminister, Mette Frederiksen, til at give udtryk for sine bekymringer på Facebook og Instagram. Onsdag morgen lagde hun også en selfie op på de sociale medier. Ansigtsudtrykket var knap så overrasket som Stéphanie Surrugues, men hun var også forbløffet over debattens tone.

“En valgdebat i USA i nat, hvor afbrydelser og skænderier fik lov til at fylde alt for meget. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Og jeg håber aldrig, det bliver sådan. De hårde ord polariserer og splitter. Personligt er jeg bekymret over den hårde tone her på de sociale medier,” skrev hun.

Hvis du har lyst, kan du se den første ud af tre debatter frem mod valget 3. november i USA, herunder. 

 

 

 

 

Dagens Gossip