Stigning på 400 procent træder i kraft ved årsskiftet: Trist nyt til disse danskere

Skrevet af Emil Martesen

34 uger siden

|

23/09/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der trist nyt til disse danske bilejere.

Dagens topnyheder

Der er god grund til at spidse øre, hvis du er blandt disse bilejere.

Aarhus Kommune har nemlig løftet sløret for et nyt budgetforlig, der sender prisen på beboerlicenser til parkering i vejret.

Fra næste år vil prisen for en sådan licens stige fra 500 kroner til 2500 kroner årligt – en stigning på hele 400 procent. For elbilejere går prisen fra at være gratis til at koste 500 kroner:

"Formålet er at mindske trafikken inde i byen og bidrage til den grønne omstilling," udtaler Rådmand Nicolaj Bang til TV 2 Østjylland.

Han lægger heller ikke skjul på, at han forventer kommunen vil tjene 25 millioner kroner på de nye priser, penge der alle skal gå til den grønne omstilling.

Men denne drastiske prisstigning har vakt bekymring blandt flere grupper.

Især hos FDM, Danmarks største interesseorganisation for bilejere, der ser på tiltaget med særdeles kritiske øjne:

"Det kommer til at ramme dem hårdt", siger chefkonsulent Dennis Lange, der især er bekymret for bilejere med lave indkomster:

"Det er samtidig den gruppe, som ikke har råd til at købe en ny elbil til 400.000, som mange af bilerne koster", tilføjer han.

Studerende i Aarhus er også bekymrede. Flere aarhusianere har udtalt, at det bliver et stort problem for unge bilejere, der samtidig studerer.

Så spørgsmålet er, om denne prisstigning er en velovervejet manøvre i kampen for en grønnere by, eller om det er en økonomisk byrde.