Forside Nyheder Stolt Porto-træner jubler over sæsonens bedste kamp

Stolt Porto-træner jubler over sæsonens bedste kamp

Stolt Porto-træner jubler over sæsonens bedste kamp

Lige nu læser andre

Porto er ubesejret i både den hjemlige liga og i Champions League, men hjemmesejren over Chelsea tirsdag aften var et højdepunkt i en foreløbig vellykket sæson.

I hvert fald hvis man spørger Portos træner, Julen Lopetegui, der er overstrømmende i rosen af sit mandskab efter 2-1-sejren.

– Spillernes attitude var fantastisk, spektakulær. Det var vores bedste præstation i denne sæson. Jeg må ønske mit hold tillykke.

– De tre point har vi ærligt fortjent. Det var unfair at gå til pausen med 1-1, men spillerne reagerede flot, siger træneren til uefa.com.

Læs også

Det var holdets brasilianske anfører Maicon, der lavede sejrsmålet efter hjørnespark kort inde i anden halvleg.

– Vi fik det, vi kom efter, nemlig tre point. Nu skal vi fejre det lidt i omklædningsrummet, og derefter er det tid til at se fremad, siger Maicon.

Efter sejren ligger Porto på andenpladsen i gruppe G med fire point med en dårligere målscore end førende Dynamo Kiev.

Porto møder i de to næste kampe gruppens foreløbige prygelknabe Maccabi Tel-Aviv, der hverken har scoret mål eller fået point i de første to runder.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK