Stor gruppe egyptiske soldater dræbt ved kontrolpost

Væbnede militante har lørdag dræbt mindst 21 egyptiske soldater ved en kontrolpost nær grænsen til Libyen, siger en militærtalsmand til AFP.

Tidligere lød meldingen, at 15 havde mistet livet, da mænd med granater og tunge maskingeværer gik løs på soldaterne ved en kontrolpost i ørkenområdet El-Farafrah omtrent 630 kilometer vest for hovedstaden Kairo.

Embedsmænd og statslige medier siger, at angrebet er et af de største og dødeligste, siden den islamistiske præsident Mohamed Mursi blev væltet i juli 2013.

Militante har i det seneste år øget angrebene mod landets sikkerhedsstyrker, der slider med at holde et islamistisk oprør nede. Særligt på Sinaihalvøen, der grænser op til Israel og Gazastriben, har soldater og politi været under pres.

Det statslige nyhedsbureau Mena bekræfter lørdagens angreb og oplyser, at yderligere 10 soldater er såret.

Samtidig skal tre af de militante være blevet dræbt under angrebet, lyder det.

Angrebet kommer efter gentagne advarsler fra egyptiske myndigheder om, at vold fra det borgerkrigstruede Libyen kunne sprede sig til området, hvor angrebet fandt sted.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip