Stor hund gik amok på ældre kvinde foran supermarked: Nu er den aflivet

Skrevet af Sol Stoffregen

09/03/2016

Mest læste i dag

En tur hos den lokale købmand tog en kedelig drejning for en ældre nordsjællandsk kvinde, der endte på hospitalet. Det skriver sn.dk.

Tirsdag eftermiddag overfaldt en stor Grand Danois en ældre dame foran Spar-købmanden på Strandvejen i Skotterup. Hundens 51-årige ejer forsøgte forgæves at få hunden til at stoppe, og den ældre kvinde blev bidt alvorligt.

Læs også: Dyrlæge slår alarm: Dødelig hundesygdom eksploderet

En forbipasserende mand prøvede at hjælpe, men han var selv ved at blive bidt og ringede i stedet til politiet.

En patrulje fra Nordsjællands Politi og den uheldige hundeejer fra Snekkersten blev enige om, at hunden skulle aflives, fordi den var til fare for andre. Grand Danois’en fik en sprøjte hos en dyrlæge og er nu død. Politiet sigter den 51-årige hundeejer for overtrædelse af hundeloven. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: