Laurids Gjelstrup
Nyd 2026 inden det bliver træls.
Boligejere kan i år glæde sig over pæne prisstigninger og et arbejdsmarked med høj beskæftigelse, men feststemningen kan vise sig at være kortvarig.
Nordea peger i en ny prognose på, at udviklingen rummer flere skyer, især når det gælder renter og boligfinansiering.
Det skriver Avisen Danmark
I gennemsnit ventes priserne på enfamiliehuse at stige 5,5 procent, men det er særligt hovedstaden, der trækker gennemsnittet op.
Her er priserne steget med 14 procent, og det kan ikke fortsætte, understreger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea:
“Boligpriserne går opad, men de trækkes primært af København, hvor vi har set prisstigninger på 14 procent i år. Det tempo i prisstigningerne kan ikke fortsætte, mener vi.”
Nordea vurderer, at den europæiske centralbank har sat sidste rentenedsættelse ind i denne omgang.
Frem mod 2027 forventes der tværtimod to renteforhøjelser på i alt 50 basispoint. Baggrunden er de store investeringer, som EU-landene planlægger i militær, infrastruktur og klima.
Tyskland alene ventes at bruge omkring 1000 milliarder euro. Med en dansk rente på 1,60 procent bliver Nationalbanken heller ikke set som en kilde til lavere låneomkostninger.
Det betyder, at både korte realkreditlån og længere lån kan blive dyrere, når boligejere skal refinansiere.
Dette vil presse renter i vejret
Den økonomiske stabilitet i USA og det høje finansieringsbehov i Europa vil samtidig presse de lange renter i vejret, vurderer Nordea.
På den positive side tegner væksten i dansk økonomi solidt, selvom prognosen er nedjusteret en smule efter nye tal fra Danmarks Statistik.
Væksten ventes at lande på 1,8 procent i år, 2,3 procent næste år og 1,9 procent i 2027.
Privatøkonomien får desuden et pusterum, når elafgifter bortfalder i både 2026 og 2027, og danskerne i gennemsnit har 256.000 kroner stående på bankkonti.
Cheføkonom Helge J. Pedersen ser muligheder i et øget privatforbrug:
“Der bliver lidt mere luft i privatøkonomien for mange, og man kan da håbe, at danskerne er villige til at bruge flere af deres penge for at kompensere for tilbagegang andre steder i dansk økonomi.”
