Politiet har nu ophævet alle varslinger omkring branden ved Averhoff i Risskov. Det betyder, at beboerne i alle de berørte områder kan igen bevæge sig udenfor, da beredskabet vurderer, at røgen ikke længere er skadelig.
Efterslukningsarbejdet er fortsat i gang, og der kan stadig forekomme lugtgener. Myndighederne opfordrer derfor beboerne til at tage sine forholdsregler. Når man selv vurderer, at luften er ren og lugtfri, anbefales det at lufte godt ud.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu
En del veje omkring genbrugsfabrikken er dog stadig afspærret. Det drejer sig om Lystrupvej, som er spærret for gennemkørsel fra Grenaavej til rundkørslen ved Viengevej, som er er spærret helt af fra rundkørslen til Stokagervej - dvs. i retning mod IKEA.
Branden ved Lystrupvej i Risskov i en lagerhal med gamle computere og husholdningsmaskiner blev opdaget tirsdag klokken 10.05, og det stod hurtigt klart, at den voldsomme røg fra branden var giftig.
Derfor blev beboere i vindretningen - som skiftede flere gange - advaret med sirener om at opholde sig. Men nu er alle varsler altså ophævet.