Storebæltsbroen lukket på ubestemt tid

Skrevet af Nicolai Busekist

12/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Storebæltsbroen er blevet lukket på ubestemt tid. Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der står bag nedlukningen.

Dagens topnyheder

Har du planer om at krydse Storebæltsbroen i den nærmeste tid, kan det blive vanskeligt. Broen er nemlig blevet lukket helt for trafik.

Lørdag morgen har Sund & Bælt nemlig meldt ud, at der er blevet lukket for al biltrafik på broen. Det betyder, at trafikken er blevet lukket i begge retninger, hvorfor man hverken kan køre mod øst eller vest.

Det skriver Sund & Bælt på Twitter, hvor de dog ikke angiver en årsag.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lyder det derimod, at det er i forbindelse med en redningsaktion, at det har været nødvendigt at lukke af for trafikken i begge retninger.

Det oplyser de på Twitter, hvor der dog ikke gives en nærmere forklaring på, hvilken form for redningsarbejde, der er tale om.

Til gengæld fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at tidshorisonten fortsat er ukendt. Derfor vides det ikke, hvor lang tid, de ventende bilister skal forvente at vente, inden de kan krydse broen.

Vejdirektoratet oplyser, at lukningen af broen allerede har skabt store køer på begge sider af broen.

På tilkørslen ved Sjælland er der kort inden kl. 10 en bilkø, der strækker sig over to kilometer, mens den på tilkørslen på Fyn estimeres til at være omtrent 1,5 kilometer lang.