Stormflod og flyvende trampoliner: Nu kommer Dagmar

Skrevet af Jesper Larsen

09/01/2015

Dagens topnyheder

Selvom hendes navn kan lyde lidt udskyldigt, så kommer de fleste danskere til at mærke til hende de næste dage.

Stormen Dagmar trækker ind over landet fredag eftermiddag, hvor nord- og vestjyderne kommer til at opleve vindstød af orkanstyrke. 

- Vinden kommer til at ramme vestkysten med stormstyrke om eftermiddagen, hvor der vil være vindstød over af orkanstyrke, og så er der altså tale om voldsomme naturkræfter, siger vagtchef ved DMI, Frank Nielsen, til dagens.dk.

Trækker østpå

De vilde vindstød  kommer til at ramme det nord og vestjyske i få timer, inden det trækker videre østpå, men vi skal ikke regne med, at det blæsende vejr stopper.

- Det er en noget hidsig periode, vi er inde i, og lørdag rammer et nyt lavtryk, der tager meget blæsende vejr med sig, og det kommer til at vare noget længere end Dagmar, siger vagtchef ved DMI, Frank Nielsen.

Dyrt ikke at sikre løsdele

Flere politikredse opfordrer på Twitter folk til at fastgøre løsdele og stormsikre sine ting, inden Dagmar rammer. For det kan blive dyrt at lade være. 

- Hvis man har en trampolin stående, skal man tænke sig om, og fastgøre sine løsdele ellers er man erstatningsansvarlig, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til dagens.dk.

Dagmar kommer også til at presse vandet i de danske fjorde, og der er advarsel om forhøjet vandstand og stormflod i Limfjorden og Roskilde Fjord.

Brandvæsenet i Roskilde opfordrer derfor borgere i Jyllinge Nordmark og Roskilde Inderfjord til at møde op i morgen kl. 12 for at hjælpe med at udlægge sandsække og mobile vandbarrierer.