Strandræs på Rømø: Sådan døde Niklas Fyhring Sørensen

Skrevet af Michael Lauritsen

12/07/2013

Mest læste i dag

Dristig leg med hestekræfter på Lakolk Strand på Rømø kostede torsdag den 21-årige Niklas Fyhring Sørensen livet. Han sad på passagersædet, da han sammen med tre kammerater kørte ræs i sandet.

Bilen forulykkede med 100 kilometer i timen. Niklas Fyhring Sørensens tre kammerater er nu sigtet for uagtsomt manddrab.

- Det sker ved, at vi kører ned på stranden, og på det hårde sand kan vi godt lide at ligge og lege med håndbremsen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Sådan forklarer en af kammeraterne - en 25-årig mand - hændelsen over for Ekstra Bladet.

Vennerne var fulde, og efter ulykken valgte bilens ejer at køre bilen en kilometer væk fra ulykkesstedet.

- Han ville ikke have en spiritusdom, fortæller den 25-årige til Ekstra Bladet.

Læs også: Tour de France vært var gudfar til afdøde Niklas Fyhring Sørensen

Niklas Fyhring Sørensen døde af sine kvæstelser. Den 25-årige mand fortæller til avisen, at vennerne i første omgang troede, at Niklas havde lagt sig til at sove på grund af alkoholen.

Politiet blev alarmeret klokken 06.25 torsdag morgen, da en kvinde gik forbi ulykkesstedet og så den havarerede bil.

Hilsner strømmer ind

Dagen derpå vælter det ind med personlige hilsner på afdødes Facebook-profil.

- Sidder med en larmende tomhed. Kan slet ikke forstå du var her for lidt siden og acceptere at du nu er væk. Kom tilbage.. Du vil altid være elsket og savnet..!!!!!!, skriver en.

- I går gik en ven bort i en tragisk ulykke, jeg tænker meget på familien og de pårørende. Du er og var din egen Niklas, tak for alt - RIP, skriver en anden.

Niklas Fyhring Sørensen blev student sidste sommer.