Afslutningen skulle have været en fest. I stedet tog det hele en uventet drejning for 18-årige Lucas' vedkommende, da han blev student fra Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg.
For til sine afsluttende skriftlige eksaminer oplevede Lucas noget, som han fandt særdeles grænseoverskridende.
Lucas blev nemlig bedt om at lade en IT-medarbejder tjekke hans computer for snyd, herunder ved at tjekke hans historisk på Safari og Chrome. Her var der intet at finde.
Dog begyndte medarbejderen herefter at se på flere uger gamle beskeder fra hans mor, bedstemor og chef, hvilket Lucas blev overrasket over.
"Det var virkelig grænseoverskridende," siger han ifølge SE og HØR og tilføjer:
"Det er jo aldrig en rar følelse, når folk går ind og tjekker ens private beskeder, fortæller Lucas, der også har været elevrådformand."
Efterfølgende har SE og HØR kontaktet Rybners, som nægter at have kendskab til episoden. Først efter SE og HØR tog kontakt til skolen, er de blevet informeret om det. Og ifølge Olaf Rye, administrerende direktør på Rybers, ser man alvorligt på Lucas' oplevelse.
Og det gør Lucas også.
Landssammenslutnigen af Handelsskoleelever kan bekræfte over for SE og HØR, at man har modtaget en klage fra Lucas om sitkprøvekontrollen.