Beboere på en gård i Borg ved Bredebro opdagede i nat, at stuehuset på deres landejendom stod i flammer. Branden blev opdaget klokken 03.06, og beboerne fik reddet sig i sikkerhed og slået alarm. Brandfolkene kunne dog ikke forhindre, at der skete store skader på stuehuset.
- Vi ved endnu ikke, hvad brandårsagen er - måske kan det skyldes nogle elinstallationer. Men der skal laves undersøgelser på stedet, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til dagens.dk.
Ingen personer kom noget til ved branden.