Styrelse: Skriftlige advarsler er ikke for Eritrea-rapport

Den sygemeldte chefkonsulent i Udlændingestyrelsen, Jens Weise Olesen, kritiserer tirsdag aften styrelsens kontroversielle rapport om Eritrea. Han siger samtidig, at han føler sig uretfærdigt behandlet - blandt andet fordi, han har fået en skriftlig advarsel.

Udlændingestyrelsen afviser dog, at det skriftlige advarsel hænger sammen med arbejdet med rapporten om forholdene i Eritrea. Vicedirektør i Udlændingestyrelsen med ansvar for HR, Lene Vejrum, skriver i en mail til Ritzau:

- Der er intet hold i påstanden om uoverensstemmelser omkring indholdet i rapporten. Der er givet en skriftlig advarsel, som skyldes manglende vilje til at lade sig undergive sædvanlig ledelse.

- Vi er kede af en sådan kritik fra en mangeårig dygtig medarbejder på området.

Jens Weise Olesen kritiserer også, at rapporten er bygget op på en måde, som han mener, sikrer mindst mulig gennemsigtighed.

Hos Udlændingestyrelsen mener kontorchef for landedokumentation, Jakob Dam Glynstrup, dog ikke, at rapportens struktur fejler noget.

- I den konkrete situation har vi fundet det rigtigt at opbygge rapporten, således at det er helt klart og præcist fremgår, hvad de enkelte kilder har oplyst, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Hos de to medarbejderes fagforening, Dansk Magisterforening, har man sammen med medarbejderne taget advarslerne op. Forhandlingsdirektør Lotte Spangaard har læst den skriftlige advarsel, og hun mener, at straffen er "ude af proportioner."

- Vi kigger på to embedsmænd, der har arbejdet med det her i sammenlagt 40 år. Der har ikke været noget med dem. Og så lige pludseligt det her forløb, som virker meget forceret, siger hun.

- Det har været sådan et voldsomt forløb. Det jeg kan læse ud af de her advarsler, det er meget optrappet.

Hun oplyser, at advarslerne ikke er givet for arbejdet med rapporten om Eritrea, men at advarslerne falder samtidig med arbejdet med rapporten. Både medarbejdere og chefer har udvekslet ubehagelige mails.

- Den dårlige tone, det her er foregået i, viser, hvilket pres de har været under, siger hun.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip