Succesrig popstjerne køber engelsk ligaklub

Skrevet af admin

19/06/2014

Mest læste i dag

Den britiske popstjerne Louis Tomlinson fra bandet One Direction har købt den engelske ligaklub Doncaster Rovers.

22-årige Tomlinson, der har været fan af Doncaster Rovers hele sit liv, overtager klubben sammen med den tidligere formand John Ryan. Ryan trak sig ellers i november fra Doncaster Rovers efter 15 år i klubben.

Nu er den tidligere formand tilbage med popstjernen ved sin side.

Det har dog krævet lange og seje forhandlinger mellem de to nye ejere, da det forventes, at Tomlinsons indtræden i Doncaster vil øge salget af billetter og merchandise.

Popstjernens managementselskab har derfor ønsket at blive honoreret med en andel af en mulig indtægtsstigning.

Doncaster Rovers rykkede i sidste sæson ud af Englands næstbedste række - The Championship.

/ritzau/