Sundhedsordførere vil stramme op på donor-området: Det er ikke godt nok, som det er nu

Dagens.dk fortæller i dag historien om Janne Bülow Koch, som var lige ved at få indsat donoræg fra en kvinde, der viste sig at være for syg til at være donor.

At det overhovedet kunne ske, skyldes, at en del af den screening, der skal sikre de nye forældre, at deres ægdonor ikke er syg, hviler på donorkvindernes ærlighed og hukommelse om deres eget helbred.

LÆS OGSÅ: Janne fik tilbudt sygt donoræg: Danske kvinder risikerer at få syge børn

Desuden har mange af de private klinikker, der godkender kvinder som ægdonorer, ikke adgang til deres journaler.

Ifølge Rikke Vestenbæk, stifter af siden blivaegdonor.nu, skyldes det, at der mangler nogle helt simple retningslinjer, som allerede gælder for sæddonnorer: et register, som gør, at det offentlige sundhedsvæsen og privatklinikker kan samkøre og dele oplysninger om de ægdonerende kvinder.

Det, mener Liselott Blixt, DF’s sundhedsordfører, er for dårligt.

- Selvfølgelig skal de samme regler gælde for ægdonorer som for sæddonorer, siger hun til Dagens.dk

- Der har været så mange historier om folk, der fik syge børn på grund af en syg sæddonor, så der er helt generelt brug for regler, som sikrer, at man så vidt som overhovedet muligt ikke bliver donor, hvis man er syg, siger Liselott Blixt

Hun mener generelt, at hele donor-problematikken skal tages op af Folketinget for at finde frem til nogle retningslinjer for, hvordan man sikrer, at der kommer raske børn fra danske donorer.

Flemming Møller Mortensen, der er Socialdemokratiets sundhedsordfører, er ikke afvisende over for, om de manglende retningslinjer inden for ægdonation skal tages op på politisk plan.

- Der er jo en masse tro og love, men det er ikke altid, at det helt holder, siger han til Dagens.dk.

- Så hvis fagligheden siger, at der er et problem, lytter vi selvfølgelig til det. Og hvis vi mener, det skal rettes til, kigger vi på det.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip