Sverige er på sporet af noget i jagt på ubåd

Det svenske forsvar skal have fået kontakt med noget i jagten på den formodede ubåd. Det er sket ved Ingaröfjorden, skriver Svenska Dagbladet.

Det svenske forsvar har ikke uddybet, hvad det præcist er, som de svenske fregatter, minestrygere og andre militære fartøjer skal have fået kontakt med, men det skal være sket lige syd for Ingarö.

Svenska Dagbladets reporter på stedet oplyser, at korvetten HMS Visby sandsynligvis også er på vej til området, hvor det svenske forsvar angiveligt har fået kontakt med noget.

Fredag offentliggjorde det svenske forsvar, at det jager noget, som forsvaret kalder "fremmed undervandsaktivitet".

Også avisen Dagens Nyheter skriver oplysningerne om, at forsvaret skulle have fået kontakt med noget.

- Vi kan ikke gå i detaljer med, hvor oplysningerne kommer fra, men DN (Dagens Nyheter, red.) erfarer, at et af fartøjerne på stedet har oplyst, at man har fået kontakt. Det er uvist, hvad det indebærer, skriver bladet.

Det svenske forsvar vil ikke kommentere oplysningerne om, at det skulle have fået kontakt med et eller andet under vandoverfladen ved Ingarö.

- Vi kommenterer ikke operationen overhovedet, siger Marie Tisäter, der er pressemedarbejder ved forsvaret, til Dagens Nyheter.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip