Sviatchenko smider venskab på hylden mod Hobro

FC Midtjyllands forsvarsspiller Erik Sviatchenko skal møde nogle af sine bedste venner, når oprykkerne fra Hobro er modstanderen fredag aften i Superligaen.

Rasmus Lynge Christensen, Jesper Bøge og Mads Hvilsom er med i truppen for Hobro, og de tre spillere har alle optrådt for FCM's superligahold, ligesom de er uddannet på ungdomsakademiet i Ikast.

En af de FCM-spillere, som har været særlig tæt på Hobro-drengene, er Erik Sviatchenko. Den snart 23-årige forsvarsspiller har tilbragt mange timer med "Ralle, Bøge og Hvilo", og de er den dag i dag fortsat gode venner.

- Det betyder jo, at man kender hinanden både som spiller og som menneske. Jeg har været tæt på de her drenge, og vi har tilbragt meget tid sammen.

- Men når vi står på banen, så smider man venskabet på hylden for en stund, og så kan man genoptage det, når kampen er slut, siger Erik Sviatchenko til klubbens hjemmeside.

Sammen med Jesper Bøge og Rasmus Lynge Christensen vandt Sviatchenko U19-DM i 2009. Året efter blev succesen gentaget, denne gang også med Mads Hvilsom på holdet.

Trods de gode minder understreger Sviatchenko dog, at vennerne ikke vil blive skånet i fredagens kamp i Hobro.

- Jeg tror ikke, det har en betydning for, at man går hårdere eller blidere til en modstander, fordi man kender ham godt. Man vil måske lige give det ekstra for ikke at tabe en duel til dem, lyder det fra Sviatchenko.

Topkampen mellem FCM og Hobro begynder klokken 18.30.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip