Syv finalister kan blive VM's bedste

Det internationale fodboldforbund (Fifa) afslørede fredag navnene på de 10 nominerede til den gyldne bold, titlen som den bedste spiller ved VM i Brasilien.

Syv af de nominerede har søndag mulighed for at være med i VM-finalen i Rio de Janeiro.

Den ene finalist, Tyskland, har fire nominerede, eftersom forsvarerne Philipp Lahm og Mats Hummels samt offensivspillerne Toni Kroos og Thomas Müller er på listen.

Den anden finalist, Argentina, har midtbanespilleren Javier Mascherano samt offensivprofilerne Lionel Messi og Angel Di Maria med.

Sidstnævntes deltagelse i finalen er fortsat et spørgsmålstegn, efter at han sad ude med en skade i semifinalesejren over Holland.

De øvrige nominerede er Hollands Arjen Robben, brasilianeren Neymar samt den colombianske VM-topscorer, James Rodriguez.

Fifa har nomineret tre målmænd til hæderen som turneringens bedste målmand.

Det er Tysklands Manuel Neuer, Costa Ricas Keylor Navas og argentineren Sergio Romero.

Endelig er tre spillere nomineret til titlen som den bedste unge spiller ved VM, det vil sige en spiller, som maksimalt er 21 år.

Franskmændene Paul Pogba og Raphaël Varane samt hollænderen Memphis Depay er nomineret i denne kategori.

Navnene på vinderne bliver annonceret på søndag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip