Tænketank: Klimaaftale sender vigtigt signal

Susanne Krawack, der er chefkonsulent i den grønne tænketank Concito, siger, at klimaet har brug for en ambitiøs aftale, efter at EU's ledere natten til fredag fik en klimaaftale på plads.

- Man kan altid ønske sig mere, men det var nok det, man kunne opnå. Og det er et vigtigt signal at få sendt til andre lande som Kina og USA, inden FN's klimatopmøde til næste år, siger hun om aftalen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde natten til fredag, at hun var glad for, at der er kommet et "mindst" ind i aftalen foran en CO2-reduktion på 40 procent frem til 2030.

- Får det lille ord en betydning, så er det en god tilføjelse, siger chefkonsulenten, der tilføjer, at hun endnu ikke har læst aftalen.

Et af de spørgsmål, som Susanne Krawack er spændt på at få svar på, er, om reduktionen er delt ud på de enkelte medlemslande i EU.

- Som bekendt ligger djævlen jo i detaljen. Men alt i alt er det et vigtigt signal at få sendt til andre lande, siger Susanne Krawack.

Også professor i naturvidenskab ved Københavns Universitet Katherine Richardson ser signalet fra EU som vigtigt - også overfor både investorer og erhvervslivet.

- Jo længere man venter, desto dyrere vil det være. Der er tale om langsigtede investeringer i infrastruktur, og det er godt med nogle klare mål, siger professoren.

Nattens aftale ligger i tråd med klimamålene frem mod 2050, hvor EU går efter at begrænse udledning af drivhusgasser med 80 procent.

Aftalen betyder, at EU ud over at reducere udledningen af CO2 forpligter sig til, at vedvarende energi skal udgøre 27 procent af forbruget i 2030. Samtidig skal medlemslandene bruge energien mere effektivt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip