Tæt på 40 år: Del Piero vil fortsætte som målsluger

Den tidligere italienske landsholdsangriber og Juventus-stjerne Alessandro Del Piero er slet ikke færdig som fodboldspiller.

Selv om han til november fylder 40 år og i øjeblikket står uden klub, så agter han at fortsætte.

Efter at forhandlingerne om en kontraktforlængelse med australske Sydney FC er brudt sammen, har han to tilbud liggende.

- Nu skal jeg vælge den mulighed, der vil være bedst for mig, men jeg ønsker at fortsætte med at spille.

- Det er min passion. Jeg er helt med på, at jeg ikke kan fortsætte med at udleve min passion indtil, at jeg er 90 år gammel, men jeg er i form til at spille et år mere. Det er min plan, siger han.

Alessandro Del Piero scorede gennem 19 år 208 mål i 513 kampe for Juventus, inden han for to år siden skiftede til Sydney FC i Australien.

De mange mål for Juventus gør Del Piero til klubbens mest scorende gennem tiden.

I Sydney blev han topscorer i begge sine sæsoner i klubben med sammenlagt 24 mål.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip