Taliban om skolemassakre: Hæren skal føle vores smerte

Den militante oprørsgruppe Taliban har tirsdag gennemført en ekstremt blodig massakre på en skole i det nordvestlige Pakistan. Mindst 126 personer er dræbt.

Taliban ønsker efter eget udsagn at straffe hæren for at have angrebet den islamistiske bevægelse og gruppens familier.

- Vi rettede angrebet mod skolen, fordi regeringen angriber vores familier og kvinder. Vi vil have, at de mærker vores smerte, siger Taliban-talsmand Muhammad Umar Khorasani ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt menes 500 elever og lærere at have opholdt sig på skolen "Army Public School", da en gruppe på mindst seks bevæbnede mænd tidligere tirsdag indtog skolen, der drives af den pakistanske hær.

Siden er dødstallet steget voldsomt, og de pakistanske myndigheder siger tirsdag omkring klokken 11, at flere børn fortsat er gidsler på skolen.

Pakistansk Taliban kæmper mod landets militær og har sat sig for at oprette en streng islamisk stat.

Islamisterne har tidligere erklæret, at de planlægger at øge antallet af angreb for at besvare en stor militærkampagne mod militante i de pakistanske stammeregioner.

Det er indtil videre gået ud over sikkerhedsstyrker, checkpoints, militærbaser og lufthavne, men angreb mod civile uden nogen logistisk betydning er relativt sjældne.

I september 2013 blev et stort antal mennesker, herunder mange børn, dræbt i forbindelse med et angreb på en kirke.

Også dengang fandt hændelsen sted i byen Peshawar, der er hovedstad i provinsen Khyber-Pakhtunkhwa.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip