Forside Nyheder Tandlægeformand vil have brugerbetaling på lægen: – Politikerne er nogle...

Tandlægeformand vil have brugerbetaling på lægen: – Politikerne er nogle kyllinger!

Tandlægeformand vil have brugerbetaling på lægen: – Politikerne er nogle kyllinger!

Lige nu læser andre

Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, langer i en pressemeddelelse ud efter de danske politikere. Han kalder dem for nogle kyllinger for ikke at turde sætte brugerbetaling på lægebehandling, mens det er dyrt at gå til tandlæge.

– At der er et element af brugerbetaling inden for voksentandplejen er i princippet ok. Brugerbetalingen skaber gennemsigtighed. Som patient kan man se på regningen, hvilke ydelser man har modtaget, og man bliver motiveret til at yde en bedre indsats med tandbørsten.

Læs også: Nick Hækkerup: Ingen brugerbetaling for sundhed

– Jeg forstår bare ikke, hvorfor brugerbetalingen for netop tandplejeydelser skal være så høj, når brugerbetaling åbenbart ses som et stort problem inden for andre grene af sundhedsvæsenet. Fordelingen af brugerbetaling er så ulogisk, at det skriger til himlen, skriver Sloth-Lisbjerg.

Læs også

Venstre foreslog i september, at man indførte brugerbetaling på lægen efter samme model som Norge. Det vil sige, at det skulle være gratis for børn under 16 år, mens et almindeligt lægebesøg ville koste 127 kroner for alle over 16. Det skulle ifølge tænketanken Cepos give 27 procent færre lægebesøg, som ville give offentlige besparelser på over to milliarder kroner.

Forslaget blev dog kritiseret af bl.a. Lægeforeningen, da man ikke mener, at det kun er de unødvendige besøg, der bliver skåret ned i – syge personer dropper måske også lægen.

Læs også: CEPOS vil have danskerne til at betale for lægebesøg

Freddie Sloth-Lisbjerg vil da heller ikke, at det skal blive for dyrt at gå til lægen.

– Lad mig understrege, at det ikke er mit ærinde at skabe et sundhedsvæsen med større social ulighed. Tværtimod ønsker jeg faktisk at få de raske til solidarisk at støtte de syge – men uanset hvad de fejler. Og da vi nu en gang har brugerbetaling for sundhedsydelser, synes jeg godt, den kunne være mere logisk og retfærdigt fordelt, skriver han.

Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med

Hvad mener du – Er det for dyrt at gå til tandlæge? Og skal det koste at gå til lægen?

Læs også

Ads by MGDK