Taske på togskinner stopper tog over Øresund

En taske på togskinnerne har onsdag eftermiddag standset togtrafikken over Øresundsbroen mellem Sverige og Danmark.

Tasken står på togskinnerne på den svenske side af broen. Biltrafikken er ikke berørt, oplyser vagtchef Michael Andersen, Københavns Politi, til Ritzau.

- Der er tale om en mindre taske. Det er svensk politi, der står for at undersøge sagen. De har ikke bedt om assistance fra os, siger Michael Andersen.

Det svenske politis pressetalsmand Nils Norling siger til nyhedsbureauet TT, at tasken ligger på eller ved sporet midt på broen.

På svensk side er tog, som har været på vej ud på broen, bakket tilbage til stationen Hyllie.

DSB oplyser, at togene mellem Københavns Lufthavn og Malmø Centralstation er erstattet af togbusser.

Busserne holder ved terminal 3 i lufthavnen og standser undervejs til Malmø i Hyllie og Triangeln.

Der er ikke melding om, hvornår togene over Øresundsbroen kan genoptage driften.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip