Team Esbjerg går i udbrud med storsejr

Skrevet af admin

07/11/2014

Mest læste i dag

Team Esbjerg fortsætter med at vise, at klubben er et seriøst bud på en dansk mester i håndbold for kvinder.

Fredag aften gik vestjyderne i udbrud i Boxer Dameligaen, da holdet vandt hele 31-23 ude over HC Odense.

Med sejren er Team Esbjerg ubesejret i de første 10 kampe, hvoraf de otte er endt med sejr, så holdet er noteret for 18 point.

HC Odense har mere beskedne fem point.

Viborg og Team Tvis Holstebro er de nærmeste forfølgere med 16 point.

Team Tvis Holstebro vandt fredag med 31-25 ude over Silkeborg-Voel.

Lærke Møller blev Team Tvis Holstebros og kampens topscorer.

Silkeborg-Voel har ni point.

/ritzau/