En ny opsigtsvækkende tv-reklame for mobiltelefoner rammer et ømt punkt hos mange af nutidens forældre, som lever og tænker gennem deres mobiltelefon. Reklamen, som er thailandsk, viser, at teknologi kan meget, men ikke det hele, når det kommer til forældrerollen.
I tv-reklamen ses, det hvordan en nybagt far ser bekymret og skræmt ud, da hans lille datter begynder at græde. Med det samme ringer han til konen og starter et videoopkald, så hun kan berolige babyen. Moren synger og leger, men det virker ikke. Men så sker der mirakler, da faren lægger mobiltelefonen fra sig og tager sin datter i sine arme.
Læs også: Forældre: Stop med at give jeres børn Panodil
Den to minutter lange reklame er blevet set næsten 8 millioner gange på YouTube, siden den blev offentliggjort for 10 dage siden.
Det skarpe budskab i reklamen - teknologi kan aldrig erstatte kærlighed - har delt vandene - lige fra fædre, der genkender scenariet, til fædre, der slet ikke kan se nogen paralleller til virkeligheden.
Læs også: Topløs kvinde går tur på Frederiksberg: Se folks sjove reaktioner
"Fædre i 2014 tager rent faktisk deres babyer op, beroliger dem og giver dem mad, når de græder uden at søge konsultation hos deres ægtefæller", skriver en amerikansk blogger, Doyin Richards, der blogger for avisen Huffington Post.
"Hvis vi ønsker en ærlig repræsentation af fædre i reklamer, betyder det, at vi ikke bare skal vise de stærke, engagerede og selvsikre fædre. Det betyder, at vi også skal vise de skræmte fædre. De eksisterer. Jeg var en af dem", skriver amerikanske John Kinnear på bloggen Ask Your Dad Blog.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Rammer denne video hovedet på sømmet - drages forældre ofte mod teknologi og crowdsourcing, når de står med udfordringer, i stedet for at fokusere på egne fornemmelser og instinkter?
Se reklamen her: