Thailands regering holder krisemøde på hemmeligt sted

Skrevet af admin

20/05/2014

Dagens topnyheder

Thailands midlertidige regering skal tirsdag mødes på et ukendt sted og drøfte den undtagelsestilstand, som landets militær har indført.

- Premierministeren har indkaldt ministrene til et krisemøde for at diskutere situationen. Det vil foregå i et sikkert hus og kan ikke blive afsløret hvor, siger Suranand Vejjajiva, en af premierministerens medarbejdere.

Thailands hær har tirsdag indført undtagelsestilstand i et forsøg på at genoprette ro i landet, efter at landet i månedsvis været plaget af sammenstød mellem tilhængere og modstandere af regeringen.

Desuden har militæret indført censur mod flere medier og forbudt demonstrationer. Hæren har understreget, at der ikke er tale om et kup.

De thailandske aktier er faldet som følge af undtagelsestilstanden. Det samme gør valutaen, som er på sit laveste niveau i næsten to måneder, skriver Bangkok Post.

Både USA og Japan har allerede udtrykt bekymring for situationen i Thailand.

/ritzau/Reuters