Forside Nyheder Thomas Bjørn tager føringen i Indonesien

Thomas Bjørn tager føringen i Indonesien

Thomas Bjørn tager føringen i Indonesien

Lige nu læser andre

Syv birdies og en enkelt bogey blev resultatet for en velspillende Thomas Bjørn, da han havde tilbagelagt de første 18 huller af golfturneringen Cimb Niaga Indonesian Masters torsdag.

Det har givet ham en delt førsteplads efter første runde. Bjørn deler toppen med Chan Shih-Chang, der også kom rundt i seks slag under par.

Bjørn satte en stærk runde sammen, hvor danskerens putter også viste sig varm ved flere lejligheder.

Turneringen spilles på Royale Jakarta Golf Club og er en del af Asian Tour.

Læs også

Lige efter Thomas Bjørn ligger Abhijit Chadha og Unho Park, der begge er fem slag under par, mens Simon Griffiths og Chapchai Nirat deler femtepladsen i fire slag under par.

Den tidligere verdensetter Lee Westwood er også med i turneringen, som han vandt i både 2011 og 2012. Han gik den første runde i tre slag under par og er nummer syv.

De tre resterende runder spilles fredag. lørdag og søndag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK