Thorbjørn Olesen får skidt start i USA

Skrevet af admin

06/06/2014

Mest læste i dag

Golfspilleren Thorbjørn Olesen fik en sløj indledning på FedEx St. Jude Classic på PGA Tour'en.

Danskeren gik første runde i 73 slag, tre slag over banens par.

Det placerer ham på en foreløbig delt 122.-plads ved turneringen i Memphis. Omkring 60 spillere blev dog ikke færdige med første runde, som blev forsinket på grund af dårligt vejr.

Thorbjørn Olesen måtte tidligt indkassere en tredobbelt bogey, blandt andet efter at han havde sendt bolden i vandet.

Fire birdies var ikke nok til at trække op på helhedsindtrykket, fordi danskeren samtidig lavede fire bogeys på runden.

Amerikaneren Ben Crane fører FedEx St. Jude Classic efter en flot runde i 63 slag.

Turneringen fungerer som opvarmning til majorturneringen US Open, der bliver spillet i næste uge.

/ritzau/