Thorbjørn Olesen var utilfreds trods førsteplads

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen avancerede fra andenpladsen til en forholdsvis komfortabel førsteplads på lørdagens tredje runde ved European Tour-turneringen i australske Perth.

Alligevel var danskeren ikke tilfreds med spillet, der førte til en runde i fem slag under banens par.

- Jeg forsøgte at gå ud og være aggressiv som på de første to dage, men jeg havde ikke spillet til det i dag.

- Mit spil føltes ikke godt, og jeg måtte kæmpe en del derude. Jeg havde flere op- og nedture for at holde den kørende, siger Thorbjørn Olesen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Inden søndagens afsluttende runde fører han med tre slag ned til den nærmeste konkurrent, sydkoreaneren Sihwan Kim.

Dermed står danskeren med gode chancer for at vinde sin anden turnering på European Tour. Den første vandt han ved Sicilian Open i 2012.

- Det er et par år siden, jeg vandt, så jeg mærker helt sikkert nerver. Jeg har konkurreret om store titler før, så jeg kender følelsen, siger Olesen.

En sejr i turneringen udløser en førstepræmie på 198.300 euro svarende til næsten 1,5 millioner danske kroner.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip