Det er sikkert at sende desertører og militærnægtere fra Eritrea tilbage, hvis de underskriver et såkaldt angrebrev og betaler en strafskat.
Det er konklusionen i en dansk rapport om forholdene i Eritrea, og den konklusion vil statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke sætte spørgsmålstegn ved, selvom det britiske indenrigsministerium tirsdag offentliggjorde en rapport, der konkluderer det stik modsatte.
Den britiske vurdering er, at desertører og militærnægtere risikerer forfølgelse fra regeringen i Eritrea, hvis de vender hjem. Derfor bør de have asyl, konkluderer briterne.
- Jeg kan ikke gå ind i de enkelte landes konklusioner om forholdene i Eritrea. Jeg er tilfreds med, at Udlændingestyrelsen har undersøgt forholdene i Eritrea, siger Helle Thorning-Schmidt.
Eritreas repræsentant i Norden, Yonas Manna Bairu, siger til Politiken, at flygtningene ved at underskrive angrebrevet reelt også skriver under på, at de modtager en straf efter hjemkomsten til Eritrea.
- De skal stå over for retten eller militæret. Men først på et senere tidspunkt. De skal stå til regnskab for de lovovertrædelser, de har begået i Eritrea, siger Yonas Manna Bairu til Politiken fra Eritreas ambassade i Sverige.
Ifølge ham er det op til militæret og en dommer at finde en egnet straf. Rapporter fra blandt andet Amnesty, FN, USA og Storbritannien peger imidlertid på, at der venter mange desertører en yderst hård straf, når de vender til Eritrea.
På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør genoptage sagerne fra Eritrea, når der er sået tvivl om den danske konklusion, siger statsministeren:
- Jeg tror, du skal stille spørgsmålet til justitsministeren. Men jeg glad for, at vi har fået en undersøgelse af forholdene i Eritrea.
- Flygtningenævnet skal behandle sagerne. Det er ikke hverken regeringen eller Folketinget, der skal gøre det. Jeg er tilfreds med, at man nu har fået undersøgt forholdene, og det vil indgå i behandlingen af sagerne i Flygtningenævnet, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
