Tidligere amerikansk barnestjerne død

admin

9 år siden

|

07/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske skuespillerinde Amanda Peterson er død i en alder af 43 år. Det bekræfter hendes mor over for amerikanske ABC News.

Ifølge politiet i Greeley, Colorado, blev den tidligere barnestjerne, der er mest kendt for sin rolle i den romantiske komedie "Can't Buy Me Love", søndag fundet død i en lejlighed.

Den tidligere skuespillers mor fortæller til ABC News, at hendes datters død var "uventet", og at dødsårsagen vil blive afsløret ved en obduktion.

Amanda Peterson startede sin karriere ud i en meget ung alder, hvor hun medvirkede i blandt andet "Father Murphy", "Silver Spoons" og "Boone". 

Det er dog rollen som Cindy Mancini i filmen "Can't Buy Me Love" fra 1987, som hun er mest kendt for, hvor hun spillede sammen med Jack Dempsey.

Hendes sidste rolle blev i filmen "Windrunner" fra 1994. Efter den forlod hun jobbet som skuespiller og flyttede til Colorado.

Amanda Peterson nåede at blive gift to gange. Først med Joseph Robert Skutvik, og sidenhen med David Hartley.

Hun efterlader sig to børn, som hun fik med David Hartley.

/ritzau/FOKUS