Tidligere SS-soldat er tiltalt for medvirken til 300.000 drab: I dag starter retssagen

Skrevet af Jesper Larsen

21/04/2015

Mest læste i dag

93-årige Oskar Gröning er kendt som bogholderen fra Auschwitz, og i dag starter retssagen mod ham i Tyskland, hvor han er tiltalt for medvirken til 300.000 drab. 

Den tidligere SS-soldat arbejdede som vagt i koncentrationslejren, og ifølge anklagemyndigheden var han ansvarlig for at registrere de nyankomne fangers ejendele. 

Det ventes at en del overlevende fra lejren vil møde op og overvære retssagen. 

Læs også: Handlede hos Coop: Fik kvittering med nazi-hilsen

- Mange af de overlevende, der er sagsøgere i sagen, sætter deres fødder på tysk jord igen for første gang siden naziregimets fald, siger vicepræsidenten den Internationale Auschwitz Komite, Cristoph Heubner, til NBC News

Retssagen mod den 93-årige kommer 70 år efter den verdensberømte koncentrationslejr blev befriet af allierede styrker. 

63 overlevende er med-sagsøgere, og det forventes at omkring 30 af dem vil møde op i retten i byen Lüneburg, der ligger syd for Hamburg. 

- Han hjalp nazi-regimet økonomisk, og han støttede de systematiske drab, står der i tiltalen, ifølge AP. 

Den 93-årige frivillige SS-soldat kom til Auschwitz i 1942, og han er sigtet for forbrydelser sket mellem maj og juni 1944, hvor 300.000 jøder blev gasset ihjel i lejren. 

Oskar Gröning står til 15 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: