Tjekkiet vinder over Norge ved VM

Skrevet af admin

19/05/2014

Dagens topnyheder

Med en lynscoring vandt Tjekkiet søndag 1-0 over Norge ved VM i ishockey i Minsk.

Dermed er tjekkerne trods lørdagens nederlag til Danmark alligevel tæt på at spille sig i kvartfinalen fra VM's gruppe A.

Tjekkernes Vladimir Sobotka scorede kampens enlige mål allerede efter 39 sekunder.

Nordmændene har spillet en god turnering, og de pressede også stærkt på for en udligning, samtidig med, at de lukkede så godt af bagude, at Tjekkiet heller ikke fik mulighed for at udnytte, at nordmændene havde travlt.

Tjekkiet er nu på tredjepladsen efter Canada og Sverige i gruppe A. Tjekkerne har 10 point for seks kampe, og mangler kun en kamp mod Frankrig på tirsdag.

For nordmændene betyder dagens nederlag, at nationen ikke kan klare sig til kvartfinalen uden hjælp fra andre. Norge skal besejre Canada i sin sidste kamp, og håbe, at Frankrig ikke får point mod Danmark mandag og mod Tjekkiet tirsdag.

I gruppe B vandt Rusland søndag aften med 3-0 over Tyskland.

/ritzau/