Tom Kristensen bliver nummer tre i sit sidste løb

Den danske racekører Tom Kristensens aktive karriere er forbi, men danskeren kan glæde sig over en tur på podiet efter sit sidste løb søndag aften dansk tid.

Kristensen sluttede sammen med medkørerne Loïc Duval og Lucas di Grassi som nummer tre i sekstimersløbet i São Paulo i Brasilien og blev hyldet af sit team og flere gamle holdkammerater efter bedriften på Interlagos-banen.

Blandt andet havde hans gamle Le Mans-kammerater Allan McNish og Dindo Capello indfundet sig ved banen i den brasilianske millionby for at give den 47-årige dansker en værdig afsked med sporten.

Sekstimersløbet fik en dramatisk afslutning, da den tidligere Formel 1-stjerne Mark Webber (Porsche) bragede ind i Matteo Cressoni (Ferrari), hvilket smadrede begge biler.

Webber blev sendt til lægeundersøgelse, mens løbet måtte køres til ende med en safety-car.

Løbet blev vundet af Neel Jani, Marc Lieb og Romain Dumas (Porsche).

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip