Tom Kristensen om afsked: Det er en dejlig dag i dag

Der var champagne på bordet i stedet for afskedstårer, da Tom Kristensen onsdag annoncerede sit farvel til motorsporten.

Den 47-årige sportsstjerne glæder sig over, at han nu har truffet en beslutning, der føles rigtig.

Han har dog svært ved at sætte ord på, hvad der præcis har overbevist ham om, at det var tid til at sige stop.

- Der er ingen grund til at gå så meget i dybden. Der er flere andre, der har fortalt mig, at man fornemmer, når tiden er rigtig, og sådan har det også været for mig. Der er nogle følelser, der har fortalt mig, at det skulle være nu, siger Kristensen.

Han er efterhånden blevet 47 år, og det har naturligvis hjulpet beslutningen på vej - og så alligevel ikke.

- Jeg føler stadig, at jeg er konkurrencedygtig. Omvendt er det også vigtigt, at man stopper, mens man stadig kan se sine teamkolleger og alle andre i øjnene, siger han.

- Og man gør sig selvfølgelig nogle andre overvejelser som 47-årig, end når man er 35 år. Jeg har stadig en masse ting, jeg gerne vil nå at opleve, og det har selvfølgelig også spillet ind.

Tom Kristensen glæder sig nu til at fungere som ambassadør for Audi og som sparringspartner for teamets fabrikskørere. Og så selvfølgelig til at se mere til sin familie.

- Da jeg kørte Le Mans første gang, var min søn et halvt år gammel, og nu skal han snart have kørekort. Det siger vel også noget om, hvad der er sket derhjemme i den tid, siger han.

Tom Kristensen kører sit sidste løb for Audi søndag 30. november, hvor det sidste løb i FIA World Endurance-serien køres i São Paulo i Brasilien.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip