Topseedede Serena Williams drøner i tredje runde

Cirka en time tog det for Serena Williams at spille sig videre til tredje runde i Wimbledon.

Den topseedede amerikaner vandt komfortabelt 6-4, 6-1 over sin ungarske modstander Timea Babos. Det var samme cifre som i første runde, hvor hun slog russeren Margarita Gasparyan.

Ungareren Babos kæmpede det bedste, hun havde lært, og specielt i første sæt formåede hun at presse Serena Williams.

Som tiden gik viste Williams dog sin klasse uden at brillere og vandt sikkert.

Det samme gjorde søster Venus Williams i sin kamp mod Yulia Putintseva fra Kasakhstan. Venus vandt 7-6, 6-4.

En anden af Wimbledon-favoritterne fjerdeseedede Maria Sharapova er også videre til tredje runde. Hun vandt lige så sikkert 6-3, 6-1 over Richel Hogenkamp fra Holland.

Den tidligere verdensetter Victoria Azarenka er også klar til tredje runde. Fælles for de fire omtalte kandidater til sejren i turneringen er, at de er i modsatte turneringshalvdel end Caroline Wozniacki.

Syvendeseedede Ana Ivanovic fra Serbien er til gengæld ude af Wimbledon. I sin kamp mod Bethanie Mattek-Sands tabte Ivanovic 3-6, 4-6.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip