Torben Chris har fundet en genial løsning på Jensen-striden

Skrevet af Ninna Andreasen

23/09/2014

Mest læste i dag

Det er nemt nok at melde sig ind i en protestgruppe på Facebook, men der må handling til i det virkelige liv.

Det mener standup-komikeren Torben Chris, som har fundet en temmelig lavpraktisk løsning på, hvordan man kan hjælpe den klemte fiskemand fra Sæby.

I skrivende stund har 112.126 danskere meldt sig ind i gruppen "Boykot Jensens Bøfhus", efter restaurantkæden vandt en sag i højesteret over Jensens Fiskerestaurant.

Læs også: Danskerne sabler Jensen's Bøfhus ned på Trustpilot: Anmeldelserne er helt i bund

Her blev ejeren af fiskerestauranten Jacob Jensen blev dømt til at betale 200.000 kroner i erstatning og 150.000 kroner for sagens omkostninger.

Standupperens forslag lyder i al sin enkelthed, at alle de, som vil boykotte Jensens Bøfhus, hver sender Jacob Jensen en kuvert med frimærker for fire kroner.

Frimærkerne kan indløses til penge, og dermed vil der endda komme et lille overskud, hvis alle i gruppen for boykot gør det.

Læs også: Jensen's Bøfhus om shitstorm: Det går ikke ud over salget

Løsningen præsenterer Torben Chris i denne video, hvor der også falder et par kommentarer af om folkestormen.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Opslag af Torben Chris.