Tottenham-manager sætter Eriksen på bænken

admin

|

22/02/2015

Dagens topnyheder

Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen har været fast mand og bærende spiller hos Tottenham i denne sæson.

Men i søndagens Premier League-kamp må han finde sig i at starte på bænken.

Eriksen var ikke blandt manager Mauricio Pochettinos foretrukne til startopstillingen til søndagens lokalopgør på hjemmebane mod West Ham.

Forklaringen kan dog være, at klubben er ude i hårdt program for tiden.

Torsdag spillede klubben Europa League mod Fiorentina med Eriksen på banen i hele kampen. Der spilles returkamp på torsdag.

Herudover spiller holdet finale i den engelske Liga Cup mod Chelsea i næste weekend.

Inden søndagens kamp, der begynder klokken 13, ligger Tottenham nummer seks i Premier League.

/ritzau/